Hvad skal jeg have med i skole ?
En god madpakke
(uden slik) og gerne en ”mellemmad´” til kl. 10 pausen. Skolen har ikke kantineordning.
PC til skolearbejdet. De helt små klasser (0.-2. klasse) kan også bruge en tablet
– tag en snak med klasselæreren før I investerer
Penalhus med blyant, viskelæder, lineal, farver etc. De større klasser (3.-8. klasse) skal også have en passer og lommeregner. Spørg også her lærerne, hvad der forventes.
Hjemmesko – eller varme sokker. Skolen Bifrost er skofri. Dvs. eleverne skal efterlade deres udesko i garderoben. Det hjælper os med at holde et hyggeligt indemiljø. I må meget gerne have hjemmesko stående på skolen – eller tage varme sokker på hvis hjemmesko ikke er et hit.
Overtøj, der passer til vejret. Alle elever er udenfor i frikvartererne – også i regnvejr. Vi har knager til alle børn.
Husk derfor at tage tøj og sko på om morgenen, så det passer til vejret.
Det gør det meget sjovere at lege med udendørs.